I mandags aftes flyttede vores nye lille han-mis ind herhjemme. Dem der følger med ved, at jeg mistede min dejlige hankat Gustav for nogle måneder siden, hvor han forsvandt hjemmefra. Siden har jeg/vi virkelig savnet selskabet fra en kat.
Den første aften og næste dag så vi ikke ret meget til ham, da han gemte sig under vores karlekammerskab i gangen. Men nu er han gradvist blevet mere modig og har både styr på kattebakken (den besøgte han lige med det samme) og maden. Han spinder og leger og er utrolig sød og drillesyg, som killinger skal være. I morges da jeg kom ind i stuen lå han hér, han ved hvad der er kræs. I går aftes hoppede han op til mig i sofaen og lå på mit skød, ligesom min gamle kat altid gjorde, hvor var det dejligt...og nåh ja, han hedder Elvis.